Automation & Software Engineer (nyoprettet stilling)
SANOVO TECHNOLOGY GROUP
Job Description
Er du passioneret omkring rejsen mod bæredygtige teknologier og har du tung erfaring med produktudvikling og mekanisk konstruktion? Så er du måske vores nye kollega til R&D teamet.
Om rollen
Du får en central rolle i udviklingen af software og automationsløsninger til SANOVO TECHNOLOGY PROCESS’ procesanlæg. Du skal arbejde med standardisering og videreudvikling af PLC- og SCADA-software og skal være med til at sikre robuste, skalerbare og modulære løsninger til komplette maskinlinjer.
Du deltager i hele udviklingsforløbet fra koncept og arkitektur til implementering, test, idriftsættelse og support. Rollen kræver evnen til at tænke i helheder på anlægsniveau og til at omsætte tekniske krav til stabile og vedligeholdelsesvenlige softwareløsninger.
Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer i R&D, kollegaer der arbejder med el-konstruktion, projektledelse og service samt med eksterne leverandører og kunder.
Desuden indebærer jobbet et tæt samar...